Boliger
Efter kolonisationens begyndelse blev grønlænderne mere bofaste. Før boede de om vinteren i huse bygget af tørv, sten og drivtømmer. Efter europæernes ankomst blev nye byggeskikke og byggematerialer indført, det fik en uheldig virkning for grønlændernes helbred, da husene ikke var tilpasset det kolde klima.
Sundhed og sygdom
I gamle dage
I det før-kristne samfund hos inuit troede åndemanerne på, at sygdom hos mennesket skyldtes, at sjælen havde forladt kroppen eller at noget fremmed var trængt ind i mennesket. Åndemanernes opgave var da at gå ind og undersøge den syges sjæl for eventuelt at skaffe den tilbage.
Åndemanernes helbredelsesmetoder kunne ikke forliges med europæisk, kristen tankegang og efterhånden veg åndemanernes skikke til fordel for vestlige, naturvidenskabelige helbredelsesmetoder.
Ved kolonisationens begyndelse
Omkring 1838 havde Grønland ca. 8.000 indbyggere (2007: 57.151). Antallet steg jævnt, men indimellem var der tilbagefald eller stagnation, som bl.a. skyldtes nye sygdomme, der kom med de fremmede, og derfor gjorde et stort indhug i befolkningen. Som eksempel kan nævnes koppeepidemien, der hærgede i 1730erne. Desuden var der en høj børnedødelighed.
1900-tallet
Tuberkulosen udgjorde et omfattende samfunds- og sundhedsproblem og hærgede i et stort omfang den grønlandske befolkning frem til begyndelsen af 1950erne.
Med moderniseringen af landet fulgte ny medicinsk viden, nye behandlingsmetoder, en intensiveret sygdomsbekæmpelse samt bedre boliger, der gjorde, at tuberkulosen næsten blev udryddet. Børnedødeligheden faldt, og befolkningsantallet steg mærkbart i 1960 og nåede op til ca. 32.000 individer.
I dag er Grønland på godt og ondt et moderne samfund. Århundreders kolonisation og sammenblandingen af to forskellige kulturer har sat sine spor. Det har ført godt med sig, men inuitkulturen har også lidt tab. Det har bl.a. haft sine omkostninger i form af misbrug og sociale problemer. De ændrede levevilkår har ændret sygdomsbilledet, så livsstilssygdomme er blevet mere almindelige.